Hvor kær kan man være?

Var ude at lede efter blandt andet Soldug, da dette kære rålam pludselig afbrød min videre fært. Gik i sporene ad en gammel markvej, da noget puslede i krattet lige ved siden af, hvor jeg gik. Mine øjne fangede bevægelsen og der stod den lille “Bambi” og kiggede på mig, denne “mærkelige” skabning. Rålammet kunne ikke være mange dage gammel og havde vel ikke “lært” at være afstandstagende. Den virkede nærmest nysgerrig og ikke bange for at være ude “på egen hånd”. Fik hurtigt indstillet kameraet og med rolige bevægelser og ditto nogenlunde puls skudt nogle billeder. Da jeg ville tjekke billederne på kameraet og kiggede op, var det lille pus forsvundet nærmest lydløst og lige så pludselig, som det var dukket op. Men det blev til skønne billeder og en unik oplevelse. Se dem under Skov & Krat

No.11 Rålam 1

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.