nov 282016
 

Dagens længde er aftaget væsentlig og er nu kun på omkring syv og en halv time. Der har været dage med regn og tunge grå skyer, hvor man har følt, at det stort set ikke blev lyst. Selv om vi snart har den første december, har der ikke været den store forandring at se i den vinterlige retning. De seneste dage har dog givet lidt frost til nat og hen ved solopgang. Men ikke mere end et par minusgrader her omkring. Til gengæld har der så været sol og lys himmel.!


Sangsvanerne er kommet og ikke mindst lyden af deres skønne “klukken” der høres vidt omkring. De pryder søerne, fjorden og markerne rundt omkring.

Bliver spændende at se, om der kommer et drys sne, nu når vi kommer ind i december.

 

BAKKEDAL (Dragsbæk A/S) har valgt, at bruge et af mine foto til deres julekampagne.! Det valgte foto er kommet på lågene af i alt 250.000 bægre BAKKEDAL. Motivet er `havtorn i is`, som jeg tog ved kanten af Flade sø i Thy tidligere på året. Det er billedet nedenunder.

no-41-havtorn-i-isDer ud over offentliggøres en `julekalender´på firmaets hjemmeside, hvor der desuden indgår 11 billeder fra Worm Naturfoto.! Følg med fra den 1. december..

Jeg er selvfølgelig rigtig stolt over, at man fra den side helt uopfordret, har gennemgået min hjemmeside med henblik på dette formål! Jeg har selvfølgelig været vidne om dette tiltag i et par måneder nu. Men nu er bægrene klar til julehandelen.! Der er nye fotos her Hav & Klit ,  Fjord, Land & Sø samt Skov & Krat. 

 

bakkedal-1

nov 122016
 

Så blev det November og sørme om ikke der kom et drys sne tillige. Smukkest lå det på klitterne i det nordlige Thy omkring Hanstholm og Klitmøller. Her på Mors måtte man nøjes med frostgrader på ned omkring de -6 grader. Derfor kørte jeg til Thy for at forevige det smukke landskab, der nu synes endnu smukkere.! Hanstholm Vildtreservat, som jeg har en stor forkærlighed for, lå klædt i et smukt hvidt tæppe af sne, der i den sidste eftermiddagssol var yderst betagende. Helt opløftende for krop og sjæl.!

no-87-hanstholm-vildtreservat-i-sne-1Her så jeg på samme dag både vores næstmindste spurvefugl Gærdesmutten og største rovfugl Havørnen. En sjov “kontrast” og skønne på hver deres måde. De smukke sangsvaner er ankommet med deres fantastiske lyd. De kan forveksles med Pibesvanen, der dog er mindre og har mindre gult på næbbet. Er man heldig, kan man også nu se vandstæren. Sidste år så jeg den i et lokalt vandløb. Eller Silkehaler eller…

Nu er frost og sne dog på retur igen og i næste uge loves der regn og gråvejr. Så er det nu skønnere med frostgrader og solskin.! Havet har kun “rejst” sig en enkelt dag. Det var samtidig i endnu en periode med vind fra øst/nordøst, så der har ikke været den store gang i bølgerne fra Vesterhavet. Men kig forbi siden med Hav & Klit. Her der nye billeder.